Projektet er i gang!

Da de første spadestik til projekt Fremtidens Maritime Håndværker - med fokus på erhvervsuddannelser, går over et år tilbage, var stemningen og engagementet højt, da partnerne i projektet mødtes til et kick-off møde mandag den 17. august i Amaliegade.

På programmet var en præsentation af parterne, efterfulgt af en kort gennemgang af formål, aktiviteter & ansvarsfordeling, økonomi, og meget andet.

I forbindelse med kick-off mødet udtalte Projektleder Louise: ”Vi ser frem til at arbejde med at øge udbuddet af arbejdskraft og kompetenceniveauet i den maritime sektor via en målrettet indsats overfor de erhvervsuddannede”.

Husk også, at der afholdes en ’kick-off’ konference under Danish Maritime Days den 6. oktober i Lokomotivværkstedet.